Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Stor donation til Vikingemuseets “Mona Lisa”

apr 26, 2023

Vi er stolt af at annoncere, at Vikingemuseet Ladby har modtaget en generøs donation på 100.000 kr. fra Energi Fyns Almene Fond. Bevillingen vil blive brugt til projektet “Gravkammeret åbnes”, som sigter mod at fremtidssikre Vikingemuseet Ladbys “Mona Lisa” – nemlig, Ladbyskibet.

Det er ikke første gang, vi får en donation fra Energi Fyns Almene Fond. Takket være støtten fra i 2012 blev gravkammeret allerede dengang nyformidlet i form af 3D-belysning af selve gravskibet, der dermed stod meget tydeligere frem. Samtidig blev væggene inde i gravkammeret malet mørke, så besøgende virkelig fik oplevelsen af at træde ind i et gravkammer.

Projektet “Gravkammeret åbnes”

Med den nye donation fra Energi Fyn kan kan vi tage næste skridt i nyformidlingen af gravkammeret. Projektet “Gravkammeret åbnes” indeholder tre indsatsområder: bæredygtighed, tilgængelighed og moderne formidling. Dette betyder blandt andet, at lysstofrør udskiftes til LED, indgangspartiet gøres mere imødekommende, og der skabes moderne formidling i gravkammeret med tekst, symboler og lyd.

Projektet vil først blive gennemført til efteråret, så det ikke forstyrre besøget for de mange museumsgæster fra nær og fjern i sommeren 2023.

Vi sender en stor tak til Energi Fyns Almene Fond for den flotte støtte til Vikingemuseet Ladbys fortsatte udvikling. Du kan læse mere om de 26 andre bevillingsmodtagere her.

Ladbyskibet – Danmarks eneste vikingeskibsgrav

På Vikingemuseet Ladbys kan du opleve én af Danmarks mest imponerende vikingeskatte. Ladbyskibet er en fantastisk seværdighed, der vidner om vikingetidens store sejlads- og handelsruter. Skibet er en velbevaret grav fra omkring år 925 e.Kr.

På museet kan du se skibet og dens imponerende størrelse på tæt hold. Derudover kan du lære mere om vikingetidens kultur og historie gennem udstillinger og aktiviteter. Tag en tur til Ladby og oplev vikingernes verden på nærmeste hold.

Skibsgraven

Du kan læse mere om Ladbyskibet her.

Læs Vikingemuseet Ladbys seneste nyheder:

Ladbydragen på sommertogt

Ladbydragen på sommertogt

Det smukke vikingeskib Ladbydragen stævner ud fra Fyn og sætter kurs mod Jylland d. 21. juli. Skibet er ikke lastet med blodtørstige vikinger, men derimod med 21 dygtige og ihærdige besætningsmedlemmer, der skal navigere skibet i de indre danske farvande. Årets togt...

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!