Arkæologen fortæller…

Kom med museumsinspektøren på rundvisning på Vikingemuseet Ladby og hør om Ladbykongens verden. For godt 1000 år siden fik en konge en fyrstelig begravelse på en bakke ved Kerteminde fjord. Men hvem var denne konge? Hvor regerede han? Hvorfor blev han begravet med krigsskib og rige gravgaver? Og hvordan kan vi forstå fortidsmindet Ladbyskibet, godt 85 år efter fundet af skibet?

Rundvisningen er gratis, når entréen er betalt og foregår inde eller ude afhængig af antallet af deltagere, dog er deltagerantallet max. 25 personer.