fbpx

Kom og vær med til at trække Ladbydragen på land

Sejlsæsonen for Ladbydragen lakker mod enden og lørdag den 23 oktober tager vi skibet op. Til det kan vi altid bruge et par ekstra stærke hænder, når det store skib skal trækkes på land. Så mød frisk op og husk praktisk.

LADBYDRAGEN

Rekonstruktionen af Ladbydragen er Vikingemuseets hidtil mest ambitiøse byggeprojekt. Byggeriet tog 5 år, skibet blev søsat i 2016, og navngivet Ladbydragen.

Nu ligger Ladbydragen i vandet, nedenfor gravhøjen og har vugget hele sommerhalvåret. Gæster på museet har nydt skibet fra bådebroen, da der ikke er adgang om bord. Nu har vinteren nærmet sig, derfor skal skibet trækkes på land, hvor det kan stå i et telt. Frivillige kræfter vil sørge for, at det bliver vedligeholdt, og det kan samtidig opleves af museets besøgende.

Hvis du har lyst til at læse mere om bygningen af skibet eller følge med i aktiviteten omkring Ladbydragen, så klik på linket her.