fbpx

Søsætning af Ladbydragen – AFLYST

Afholdt

Sejlsæsonen er endelig kommet og vikingeskibet Ladbydragen søsættes efter en lang vinter på land. Det foregår på ægte vikingemaner med rigeligt tovværk og masser af stærke mænd og kvinder, som trækker kopien af Ladbykongens gravskib ud i Kerteminde fjord, klar til at sejle hele sommeren. Det skal fejres og Vikingemuseet summer derfor af liv og aktivitet.

Både store og små kan prøve kræfter med bue og pil på buebanen og bage vikingetidens lækre skibsproviant – fladbrød – over bål. Prøv også en træktur til hest.

Ved fjorden kan man møde museets mange frivillige håndværksgrupper, der er i fuld vigør. Desuden kan man møde museets guider i gravhøjen og udstillingerne og høre mange spændende historier.

Kl. 11.00 – 15.00: Aktiviteter ved fjorden og på museet.
Kl. 13.00: Søsætning – Ladbydragen kommer i vandet.
Pris: 20 kr. for bueskydning og 10 kr. for fladbrødsbagning.