Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Kom til rundvisning på udgravningen ved Langeskov

jan 31, 2023

Arkæologerne fra Østfyns Museer graver ved Mariesmindevej i Langeskov.

Her undersøger de sporene efter en samlingsplads, hvor mennesker i bronzealderen for mellem 2500 og 3500 år siden mødtes og tilberedte mad i såkaldte kogegruber. Arkæologerne har fundet tæt på 1000 kogegruber, så man har enten brugt stedet igennem mange år, eller også har rigtig mange mennesker mødtes af gangen.

I området syd for Langeskov er der fundet mange fornemme offerfund fra bronzealderen. Arkæologerne forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de mange offerfund og samlingspladsen ved Mariesmindevej.  

Kom med på rundvisning:

Kom og hør arkæologerne fortælle om, hvordan og hvorfor man laver en arkæologisk udgravning. Hør om, hvad vi finder og om den helt særlige rolle, landskabet ved Mariesmindevej må have haft i bronzealderen.

Hvornår: Tirsdag d. 14. februar og torsdag d. 16. februar begge dage kl. 15

Hvor: Mariesmindevej i Langeskov. Parker på pendlerpladsen ved Hvedetoften, hvis du kommer i bil. Rundvisningen starter ved arkæologernes skurvogn, der står overfor Mariesmindevej 1.

HUSK: fodtøj der kan tåle at blive beskidt/mudret og varmt/vandtæt tøj.

Rundvisningen tager 45-50 min.

Lav keramik som i vikingetiden

Lav keramik som i vikingetiden

I løbet af sommeren er der masser af vikingeaktiviteter på Vikingemuseet Ladby. En af dem er lerværkstedet, og her er der tid og plads til fordybelse for både børn og voksne.

Imponerende fuglekunst på Vikingemuseet

Imponerende fuglekunst på Vikingemuseet

I løbet af sommeren kan du på Vikingemuseet Ladby opleve kunstværket ”Failure – Når vi fejler som et kollektiv” af den 17-årige kunstner Hana Saleh Zaabalawi. Værket er et afgangsprojekt fra Odense Designakademi juli-august 2024. Det er en installation bestående af...

Mød Ladbykongens vikinger til Kirsebærfestivalen

Mød Ladbykongens vikinger til Kirsebærfestivalen

Midt under Kirsebærfestivalen i Kerteminde er vikingerne fra Vikingemuseet Ladby draget til byen i Ladbydragen. Her vil festivalens gæster kunne møde de festklædte vikinger i gaden, hvor de er klar til en snak og deler foldere med rabat-billetter til museet ud til de...

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!