Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Naturkoncert i Ladby med Stränglek

sep 16, 2024

Få en særlig oplevelse på Vikingemuseet Ladby lørdag den 28. september, når den dansk/svenske trio Stränglek spiller en udendørs koncert ved gravhøjen.

Med udgangspunkt i den nordiske traditionsmusik, blander den svensk/danske trio Stränglek klangene fra tre forskellige strengeinstrumenter, der sammen eller hver for sig indgår i forskellige folkemusik traditioner. Ti-strenget mandolin, cittern og stålstrenget guitar anvendes således verden over både til akkompagnement og som melodi-instrument. Trioen har stort fokus på et svingende og dansant udtryk, og samspillet er både legende og indbydende.

Stränglek byder dels på traditionel folkemusik men også på helt nye stykker skrevet af gruppens medlemmer, og de henter gerne inspiration fra både keltisk, flamsk og amerikansk musik.

Koncerten foregår i de smukke omgivelser ved gravhøjen i Ladby, og museets gæster har fri adgang til koncerten. Ved ankomst kl. 17 koster en billet 50 kr. Husk påklædning efter vejret.

Naturkoncerter er arrangeret at Spillestedet Harders og støttet af Kulturregion Fyn.

Info:
Tid: Lørdag d. 28. september kl. 17
Sted: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, Kerteminde
Pris: Gratis for museets gæster, ved ankomst kl. 17 koster en billet 50 kr.

Billede: Den svensk/danske trio Stränglek kan opleves på Vikingemuseet Ladby. Foto: Pressefoto

Ladbydragen på sommertogt

Ladbydragen på sommertogt

Det smukke vikingeskib Ladbydragen stævner ud fra Fyn og sætter kurs mod Jylland d. 21. juli. Skibet er ikke lastet med blodtørstige vikinger, men derimod med 21 dygtige og ihærdige besætningsmedlemmer, der skal navigere skibet i de indre danske farvande. Årets togt...

Lav keramik som i vikingetiden

Lav keramik som i vikingetiden

I løbet af sommeren er der masser af vikingeaktiviteter på Vikingemuseet Ladby. En af dem er lerværkstedet, og her er der tid og plads til fordybelse for både børn og voksne.

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!