6. maj 2015

Brev fra fortiden

For få uger siden fik museet indleveret endnu en stor portion fund fra de meget flittige detektorførere, der hjælper os med at kortlægge Nordøstfyns forhistorie. Gennem de seneste år har detektorentusiasternes arbejdsindsats bogstaveligt talt bragt tusindvis af fund for dagens lys – fund der har givet os et helt nyt og meget mere detaljeret billede af historien. Smykker, vægte, mønter, metalskrot, vægtlodder og tenvægte m.m. fortæller om hvor man boede – og tabte sine ting, hvor og hvordan man udøvede sit håndværk, hvor og hvornår man nedgravede sine værdier. 

Månedens fund, der er gjort af Glenn Abramsson på Schelenborgs jorder, hører til blandt den kategori af genstande, der kan give et nærmest intimt indblik i, hvad man tænkte og troede. Den lille blyplade på blot 1,9 x 1,9 cm ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men kigger man bedre efter træder små tætskrevne runer frem på hele fladen – blot 2-3 mm høje. Blypladen er foldet sammen en gang på midten, så det er altså kun den ene side af den næsten 4 cm lange plade, vi lige nu kan se. Der er tale om en blyamulet fra middelalderen, der sikkert har skullet sikre ejeren eller personer tæt på vedkommende mod alskens sygdom og ulykke.
I Danmark kender man omkring 70 blyamuletter, men indtil videre kun en håndfuld fra Fyn. De fleste af de læsbare blyamuletter er skrevet på latin men med runer, der som skrift levede side om side med de latinske bogstaver i flere hundrede år. Nogle af amuletterne er det rene volapyk – måske ”skrevet” af plattenslagere, andre rummer skriftsteder fra bibelen, besværgelser og påkaldelse af navngivne dæmoner eller elverfolk. Man var af den overbevisning, at man ved at påkalde det onde – sygdommen eller dæmonerne – og fastholde dem på skrift også nemmere kunne drive dem bort. 
Blyamuletten fra Schelenborg skal konserveres inden den sendes til danefævurdering.  Med lidt held kan konservatorerne folde den ud, så runekyndige kan komme til alt læse indskriften på begge sider og måske give os en forklaring på hvem eller hvad, ejeren havde brug for at værne sig imod.