12. november 2013

Dreng finder 1000 år gammel mønt

Mønten blev fundet af den 12-årige Henry Rubinstein fra Florida.
Han har de sidste tre måneder været på udveksling på Kerteminde
Skole og boet i Ladby, hvor han har brugt meget tid med detektor
rundt på markerne i dette område. Da han er meget interesseret i
arkæologi og historie, specielt vikingetiden, så han straks at der
var tale om et sjældent fund.

På portrætsiden står der:  

CNUT REX    (Knud konge)

På siden med korset står der:

+PINSTAN ON SERE(.)  

Pinstan svarer til Winstan eller Wynstan og er navnet på
møntmesteren, altså ham der har ansvaret for at møntens vægt og
lødighed holder hvad den skal.  

Mønten er en såkaldt “short cross”, der blev præget ca. 1023-29.
Den stammer med al sandsynlighed fra Salisbury i England. 

Som man kan se på den, endte den ikke sine dage som mønt. På
kongesiden er der spor efter, at en nåleanordning har været loddet
fast. Det ses som de to mørke pletter øverst og nederst. Nålen er
senere faldet af igen, hvilket sagtens kan være sket langt senere
end selve tabet. Ved den ene kant er der et hul. Mønten har altså
været båret som smykke, med det lille hul nedad og møntsiden med
det fine kors vendt frem mod beskueren – mon ikke bæreren viste sin
kristne tro, her først i 1000-årene? 

Arkæologer siger ofte – fejlagtigt – at blot fordi man finder en
genstand langt borte fra, så havde man fra fundstedet kontakter
langt væk. Det behøver naturligvis ikke være tilfældet. Mønten kan
være kommet direkte fra England, eller via mange, mange
transaktioner og hænder. Måske er den hentet til Ladby inde fra
Odense? Hvordan mønten eller smykket er endt i nærheden af Ladby
ved vi altså intet om med sikkerhed. 

Knud den Store, der var konge både i Danmark og England,
reformerede det danske møntvæsen efter engelsk forbillede og sendte
en masse engelske møntmestre samt mange af deres møntstempler til
Danmark, hvor de slog mønt med de medbragte stempler, senere
blandet med nye, “danske” stempler. Der har altså været et frit
omløb af både engelske og danske mønter her først i tusindårene –
og i øvrigt også tyske mønter! Det var stadig mere selve
sølvværdien, der talte, og ikke i så høj grad, hvor den var
fremstillet.