27. august 2014

Grif dukket op af jorden i Drigstrup

For et par uger siden afleverede Martin Ibsen fra Munkebo et
spændende fund fra Drigstrup. Det er en lille dyrefigur, blot 2,5
cm lang. På bagsiden er der rester af en nåleanordning, der viser
at den har været båret som en lille broche. Der er tale om et
firefodet dyr, der vender mod venstre. Hovedet er ikke særligt
markant, men manken er opdelt i felter, der hver for sig er
skraveret. Fra forkroppen udgår en vinge, hvis spids bryder ryggen
og stritter frit opad. Bagkroppen er svulstig og “kødfuld”, med
kraftigt, markeret lårbue. Delvist afbrudt ses en mulig hale, der
går bagom benet og op langs forsiden af låret, foran maven.
Stilmæssigt befinder vi os i tidlig middelalder, i 1100-årene.

Der er tale om et fabeldyr – en grif. Griffen kan kombineres på
flere måder, men består som regel af en bevinget løvekrop med et
ørnehoved. Hovedet kan dog også være en slanges. Endelig findes der
en særlig variant, en hippogrif, hvor kroppen er en hest og
hovedet/forkrop er en ørn. Griffen fra Drigstrup, med dens lange
hale, stemmer bedst med en løvebagkrop og et ørnehoved. Den
markerede manke kan både være løvens buskede manke, eller ørnens
brystfjer der er pustet op.

Griffen kendes helt tilbage til 2-3.000 år før vor tid i
mellemøsten. Fra vores egen forhistorie er et af de bedst kendte
eksempler fra den ene side af Jellingestenen, der netop viser en
grif i kamp med en slange. Her symboliserer griffen kristendommens
kamp mod hedenskabet, det gode mod det onde. I den sene vikingetid
og tidlige middelalder, hvor kristendommen stadig var en relativt
ny religion her i landet, ses netop mange eksempler på sådanne små
stykker, hvis symbolik skulle give udtryk for ens tro. Griffen fra
Drigstrup er en usædvanlig én af slagsen!