23. juli 2014

Ny børnebog fra Vikingemuseet Ladby

Historien om Ladbyskibet og Ladbykongen er nu kommet som en
lille illustreret bog Vikingen i skibet. Bogen er en del af serien
Vild med Viden om vikinger, som består af i alt otte små bøger, der
alle giver forskellige vinkler på vikingetiden. Bøgernes målgruppe
er de 5-12-årige, og de er udgivet af forlaget Epsilon i samarbejde
med otte danske museer og oplevelsessteder.

I Vikingen i skibet får læseren en fortælling om den rige
viking, der engang for mere end 1000 år siden blev begravet i sit
skib ved Ladby. Bogen giver viden og oplysning, men pirrer
forhåbentlig også nysgerrigheden til at vide mere om livet og døden
i vikingetiden.

Bogen er endnu en brik i Vikingemuseet Ladbys mange tiltag, der
handler om at gøre historien om Ladbyskibet og Ladbykongen
tilgængelig og spændende for alle – også de mindre
museumsgæster.
Samtidig er bogen et resultat af et godt samarbejde mellem andre
vikingemuseer og -oplevelsessteder i Danmark, som vi håber at kunne
udbygge endnu mere fremover.

Teksten til Vikingen i skibet er skrevet af museumsinpektør Lene
Feveile fra Vikingemuseet Ladby.

Bogen kan, sammen med de andre syv bøger i serien, købes i
museumsbutikken på Vikingemuseet Ladby eller i webshoppen.
Pris: 20 kr. Alle otte bøger i serien kan erhverves for 120
kr.
Formal: A6 format på 16 sider.


Køb bogen i museets webshop.

Se mere om bogserien på www.vildmedviden.com