6. marts 2015

Revninge-figuren i sølv

Der er skrevet mangt og meget om den lille figur fra Revninge, som lige nu er udstillet på Nationalmuseets Danefæ-udstilling. Og nu er det muligt for alle at eje en kopi af det unikke lille smykke. Museet har nemlig fået lavet figuren som et hængesmykke i sølv, og det kan selvfølgelig købes i museumsbutikken i Ladby.

Revninge-figuren, som er dateret til 800-tallet, er utrolig detaljeret, og netop de mange fine detaljer omkring klædedragt og frisure vil fremover kunne bidrage med vigtig viden om vikingetiden. Efter fundet har der været en del debat om kønnet på figuren, men fakta er, at den sandsynligvis forestiller en af vikingetidens guder. 
Revningefiguren blev fundet af Paul Uniacke sidste år i april, og det sjældne fund vakte både national og international opmærksomhed. Efter opholdet på Nationalmuseet drager figuren senere på foråret til Kina som en del af en stor vikingeudstilling. 
Prisen på smykket: 275 kr.
Webshop
Danefæ-udstilling
Mere om Revningefiguren