23. juli 2013

Vikingemuseets stand på Kirsebærfestivalen blev godt besøgt

Vikingemuseet Ladby havde et par rigtig gode dage på
Kirsebærfestivalen i Kerteminde.

Der blev uddelt masser af fribilletter og fortalt om museets
aktiviteter og Ladbyskibets historie.

Smedene fra Ladby svedte ved essen begge dage. Rigtig mange
festivalgæster fik en god snak om hvordan der smedes nagler, anker
og kæde til det store skibsbyggeri som museet er i gang med.

En del deltog også i konkurrencen om hvor mange led der er i den
unikke ca. 11 m lange ankerkæde fra Ladby. Intet andet sted er der
fundet en ankerkæde af jern fra 900-tallets Nordeuropa. Smedene har
rekonstrueret godt en tredjedel. l den originale ankerkæde, som man
kan se i skibsgraven er der 78 led. Mange var tæt på, men kun
en havde det helt rigtige svar, og der er nu et gavekort på vej til
den heldige vinder.