Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Rundvisning: Et vindue til bronzealderen i Ullerslev

mar 16, 2023

Er du interesseret i Ullerslevs oldtid eller bare interesseret i lokal arkæologi, så kom med rundt i udgravningen lørdag d. 25. marts.

Østfyns Museer holder åbent hus i udgravningen ved Kertemindevej i Ullerslev lørdag d. 25. marts, og derfor er det muligt at komme med arkæolog Christoffer Hagelquist på en rundvisning kl. 11 og 13.
Her fortæller Christoffer om undersøgelsen af den meget spændende plads fra bronzealderen, hvor der blandt andet er fundet spor efter huse, værkstedshytter, ovne og lertagningsgruber. Desuden har detektorførere fundet et offerfund af kvindesmykker fra bronzealderen på samme mark. De arkæologiske undersøgelser viser dermed, at de nye huse, der skal bygges, kommer til at ligge lige der, hvor der også boede mennesker for 3000 år siden.

Rundvisningerne begynder ved arkæologernes skurvogn, hvor Christoffer giver en introduktion og herefter går turen til udgravningen på marken for at se nærmere på de ting, arkæologerne finder.

Praktisk info
Hvor: Højgårdsløkken – ved Kertemindevej 6, 5540 Ullerslev. Udgravningen kan ses fra Kertemindevej.
Hvornår: Lørdag d. 25. marts kl. 11 og 13 (rundvisningen tager ca. 1 time.)
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig (max 35 personer pr. rundvisning)
Tilgængelighed: Turen er ikke egnet til gangbesværede.
Påklædning: Efter vejret, men gummistøvler/fodtøj der kan tåle at blive vådt og beskidt anbefales.

Tilmeld dig her

Naturkoncert i Ladby med Stränglek

Naturkoncert i Ladby med Stränglek

Få en særlig oplevelse på Vikingemuseet Ladby lørdag den 28. september, når den dansk/svenske trio Stränglek spiller en udendørs koncert ved gravhøjen. Med udgangspunkt i den nordiske traditionsmusik, blander den svensk/danske trio Stränglek klangene fra tre...

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!