Dengang der var vikinger – Vikingekongen fra Ladby

Rundvisningsforløb for indskolingen på Vikingemuseet Ladby.

Målgruppe: Elever i indskolingen 0. – 3. klasse
Fag: Dansk og Historie
Varighed: 1 time
Max. antal deltagere pr. forløb: 30 elever med min. 2 medfølgende voksne.

Form: Rundvisning i udstillinger, i landskabet og inde i selve Ladbykongens grav. Undervejs inddrages elevernes forhåndsviden og spørgsmål i dialog med museets underviser og kopier af Ladbykongens gravgaver bruges til at gøre vikingetiden levende.

Sammen med vores vikingeunderviser går vi på opdagelse på Danmarks eneste museum med egen vikingeskibsgrav.

Vi udforsker Ladbykongens gravhøj, og finder ud af hvilke ting, han fik med sig i graven, og hvad det kan fortælle os om hans liv og død. Vi oplever, hvordan gamle ting bag glas kan fortælle historier, men vi skal også lugte, mærke, se og høre, hvordan det var at leve for 1000 år siden.

I forløbet bruger vi naturmaterialer, vikingeting og rumlige rekonstruktioner til at skabe sansemættet, legende læring om vikingetiden og vikingekongen fra Ladby.

Forløbet er ofte elevernes første besøg på et museum, og derfor gør vi plads til elevernes nysgerrighed og spørgsmål.

Omsatte Fælles Mål:

  • Eleverne bliver klogere på livet før dem selv ved hjælp af fortælling, dialog og sanselig opdagelse.
  • Elevernes kompetencer i mundtlig kommunikation trænes – at ytre sig og lytte.
  • Elevernes kompetencer i fortolkning trænes – at følge forløbet i en fortælling.

Pris: 550 kr. pr. forløb à 1 time. Gratis for institutioner i Nyborg og Kerteminde kommuner.

Kontakt og booking

Praktisk information

  • Foregår primært indendørs i museets udstillinger og Ladbykongens gravhøj, som ligger 200 m fra museet.
  • Museets område ligger på et 5 hektar stort græsareal med bakker og dale, træer og krat, samt fjord og  vandkant. Her er masser af plads under åben himmel til leg og hygge før eller efter forløbet. Husk påklædning efter vejret.
  • Området har talrige borde- og bænkesæt, hvor madpakkerne kan spises.
  • I museumsbutikken kan der købes is og kaffe/the m.m.