Ladbykongens Landskab

Levende Kultur- og Naturhistorie på Vikingemuseet Ladby

Projektbeskrivelse

Historien om den mægtige Ladbykonge er uløseligt forbundet med landskabet. Naturens ressourcer – både vilde og dyrkede – dannede det materielle grundlag for vikingernes samfund og økonomi. Ladbykongens sidste hvilested blev derfor et gravmonument mellem fjordens handelsrute og de frugtbare østfynske jorde. Som ringe i vandet forplanter sporene efter kongens magt og rigdomme sig på egnen – og endda på hele Fyn – med handelspladser, religiøse steder, bopladser og gravpladser.

Projektet ”Ladbykongens Landskab” har til formål at forene tre afgørende dele af fortællingen om Ladbykongens rige – lokalhistorien, kulturhistorien og naturhistorien. Med kongens grav som centrum vil vi genskabe et vikingetidslandskab på museet. Arkæologien skal blive synlig med landskabsmonumenter, som beretter om kongeslægtens tilhørsforhold til jorden, egnen og øen. Vikingetidens biodiverse naturtyper skal formidles med genskabte skove, vandmiljøer og overdrev.

Projektet realiseres gennem støtte fra Nordea-fonden, Kerteminde Kommune og Kerteminde Museumsforening og løber over perioden 2024 – 2027.

Vores vision er:

• At være et must-see museum og en afholdt naturdestination – lokalt som internationalt.
• Øge kendskabet til Ladbykongens plads i Danmarkshistorien og Fyns vikingetid.
• Skabe et uderum i naturen, som er et værested og et lærested for offentligheden.
• Trække museets 5 hektar ud af de negative CO2 statistikker og løfte biodiversiteten markant med genskabelsen af vikingetidens dyrkede og vilde landskabstyper.
• Forene de besøgendes oplevelse af naturens ro og rekreation med opdagelsen af landskabets naturlige ressourcer og muligheder for aktivitet.
• Inspirere og motivere med viden om vikingetidens livsform og bæredygtige natursyn.
• At vise at en lille, men unik, attraktion som Vikingemuseet Ladby kan få bæredygtig udvikling indenfor kulturhistorie, turisme, lokalsamfund og natur til at gå hånd i hånd.

1. Anlæggelsen af Vikingetidens landskab

Første del af projektet indbefatter med de fysiske rammer med at genskabe vikingetidens varierede landskab med bakker, vådområder og forskellige typer af skov, agre og overdrev. Dette landskab skal skabe en mængde af muligheder for engagerende naturoplevelser.

I vikingetiden var Ladbykongens gravhøj et cirkelrundt monument i landskabet, omkranset af egetræspæle og randsten. I projektet genskabes højen som fokuspunkt i landskabet med cirklen som det gennemgående design – og sten og træ som de gennemgående materialer. Ud fra gravhøjen anlægges formidlingselementer, naturtyper og rekreative zoner, bundet sammen af et stisystem med broer, trapper og bænke.

Som noget ganske enestående ved dette projekt udføres et pollendiagram, så det bliver muligt at genskabe beplantningen på stedet, nøjagtigt som den var i vikingetiden. Beplantningen skal inddeles i fire forskellige træbeplantninger: lunde af individuelle formidlingstræer, en kroget Vildskov, en Buemagers skov og en løveng med stynede træer.

Det øvrige område holdes som åbent overdrev med fårefolde med vikingetidens oprindelige fåreracer og handicapvenlige låger. Fårene er afgørende for udviklingen af overdrevets unikke natur, som opstår og plejes via afgræsningen. Men fårene skal også understøtte formidlingen af, hvordan dyrehold og animalske produkter som kød, mælk, skind og uld, var livsvigtige ressourcer i vikingernes hverdag.

På overdrevet synliggøres gravpladsen med mindre stenmarkeringer og spredte solitærtræer. Endelig anlægges små marker i form af højryggede agre med vikingetidens kornsorter.

En opfyldt slugt og et rørlagt vandløb på området skal genetableres og vil fremover danne to nye vandmiljøer på museet og stor variation i flora og fauna.

2. Formidlingsruter

I anden del af projektet udformes frit tilgængelige formidlingstilbud i landskabet – både på og udenfor museets område. Dette gøres ved at skabe seks oplevelsesruter med forskellige emner og oplevelsesformer, således at museets besøgende kan fordybe sig i fortællingerne efter interesse eller vælge en ny rute ved genbesøg.

• Naturruten – er et forløb af formidlingsplancher ved de tre skovtyper, vandmiljøerne, markerne og overdrevet. Plancherne fungerer som feltguider, der fortæller om naturtyperne, og hvordan vikingerne har brugt dem.
• Gravpladsruten – består af små formidlingsplancher ved gravsten og skibssætninger, der giver et lille portræt af de forskellige gravlagte vikinger på Ladbykongens gravplads og de forskellige begravelsesformer i vikingetiden.
• Legeruten – i runde lunde af formidlingstræer skabes et forløb af legeudfordringer knyttet til vikingehistorier om guder og helte. Forløbet består af mindre fysiske udfordringer, der giver familierne sved på panden, smil på læben og en fælles historie.
• Runeruten – ved krydsende veje og broer placerede vikingerne runesten. På Fyn er der fundet 14 runesten, og de fremstilles som kopier til landskabet, så man kan opleve den samlede fortælling om de 14 fynske runesten på én gåtur.
• Landskabsruten – består af analoge kikkert-pæle langs med den cirkelrunde hovedsti på museet, der peger udad mod helligsteder, bopladser, borganlæg, gravpladser og handelspladser i Ladbykongens rige.
• Vikingeruten – leder de besøgende fra Vikingemuseet videre ud til de gratis vikingeoplevelser og fortidsminder, der findes på hele Fyn, eksempelvis til Glavendrup-stenen og de frivilligt drevne satellitter, vikingebopladserne Munkebo Bakke og Bytoften.

3. Levende naturformidling

De selvformidlende ruter suppleres af personbåren formidling med ansættelse af en Natur- og kulturformidler. Hvert år vil formidleren udføre et årsprogram af events, knyttet til årets natur-mærkedage, såsom Fjordens Dag, men også til kulturhistoriske mærkedage som Fortidsmindedagen.

Dertil kommer ferieaktiviteter, hvor Naturformidleren vil stå for at udvikle spændende værksteder og oplevelser med vikinge-håndværk, hvor natur-materialer som ler, træ, sten, uld og planter, hentet i museets landskab, skal være omdrejningspunktet. En kampplads etableres med bueskydning, vikingekamp og vikingeidræt, som base for Naturmedarbejderens events og aktiviteter med våben, fremstillet af materialer hentet i Buemagerens skov.

Som en del af Naturformidlerens aktiviteter etableres en gruppe af Naturfrivillige, som deltager i museets arbejde med genskabelse og naturpleje af landskabet.

Bæredygtighed:

Vikingerne dyrkede bæredygtighed – uden selv at vide det. Sprøjtemidler, traktorer og græsslåmaskiner var selvsagt ikke opfundet i perioden. Derfor er dette projekt, hvor museets landskab skal genskabe et mindre areal af Østfyns førindustrielle landskab, per definition et bæredygtigt projekt, når det forhenværende konventionelle landbrugsareal overgår til en 1000 år gammel landskabstype. Forventningen er at kunne måle udviklingen af landskabets biodiversitet over projektperioden ved at tælle arter inden for både flora og fauna.

Alle formidlingselementer i landskabet skal desuden bygges af vikingetidens materialer, træ, sten og jern – primært fra lokale producenter. Dertil kommer naturplejen af området i form af græsning og høslæt med le. Beskæring af træer og buske vil indgå som materialer til formidling, hegn, dyrefoder eller formuldning på grunden. Besparelsen i brændstof til maskiner på området vil være en betragtelig CO2-reduktion, og skovstykkerne vil betyde, at godt 1/6 af arealet bliver skovbevokset, og vil bidrage til lagring af CO2 i landskabets blivende træer.

Også i formidlingsevents og aktiviteter er bæredygtigheden et princip. Anvendelsen af naturmaterialer som de besøgende selv er med til at sanke, samle og høste på matriklen, skal være et dogme for aktiviteter og formidling på Vikingemuseet. Dette vil både bidrage til en mindre omkostningsfuld drift af aktiviteter og øge kendskabet blandt de besøgende til bionedbrydelige, hjemmedyrkede materialer.

Forankring:

Målet med projektet er, at etablere et tilgængeligt, levende og biologisk mangfoldigt formidlingslandskab i et kulturhistorisk landskab. Ladbykongens Landskab er et permanent projekt, som rækker mange årtier frem i tid med langsomt voksende træer, langtidsholdbare materialer og vejrbestandige konstruktioner. Når landskabet er formgivet, formidlingsinstallationerne etableret og træerne plantet efter 3 år, afsluttes projektet og overgår til en driftsfase.

Projektleder: Museumsinspektør Ane Jepsen Nyborg. Kontakt: [email protected]