Ladbykongen sætter alle sejl

maj 11, 2022

Lørdag d. 21 maj fra kl. 10.00-14-00 sætter Ladbykongen alle sejl på Vikingemuseet Ladby. Her kan du/I møde alle museets frivillige grupper, der arbejder løs på museets mange forskellige vikingeprojekter. Kom og hør, se, duft, mærk hvordan de gamle vikingehåndværk bringes til live – og hvem ved – måske har du/I lyst til at blive frivillige herude?

Der er fri entré på dagen.

På dagen (fra kl. 10-14) kan du/I opleve:

  • Ladbydragens søsætning (kl. 12.00), hvorefter der arbejdes løs med klargøring af skib.
  • Museets 2 dragtgrupper viser og fortæller om arbejdet med at sy vikingedragter – og mon ikke interesserede børn/voksne kan prøve noget af tøjet også J
  • Museets byggegruppe er i fuld gang med byggeriet af Ladbykongens gård. Har du måske en vikingehåndværker i dig, som kom endelig forbi og hør nærmere?
  • Frejs nyttehave har lige set dagens lys. Hvis du/I er interesserede i vikingetidens urter, grønsager, frygter m.m. så fortælles der løs – og vi kan bruge mange flere viking-havefolk herude.
  • Vores brodøser er nu i gang med et helt nyt projekt = billedtæpper til Ladbykongens gård. Selvfølgelig fortæller de også stadig om Ladbytapetet, så der er rig mulighed for at få nogle gode snakke om de to projekter – og måske vil du/I gerne med på holdet?
  • De frivillige guider viser løbende rundt på museet. Har du en fortæller i maven, så er det måske også noget for dig at blive guide herude.

Fra kl. 1400 vil vores mjød-vikinger lave et bryg med bålvarme sten krydret med (indtil dagen) hemmelige ingredienser og gode fortællinger. Der vil selvfølgelig være lejlighed for at smage, hvor godt vikingernes drik kan smage, når den laves med passion, bål og særligt udvalgte ingredienser.

Vi håber på en dag, hvor folk tager familie, madkurve og godt humør med herud til en ordentlige gang hygge. Der er masser af bordebænkesæt fordelt over hele vores store område til netop sådan.

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage på...

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Vi har udgravet et såkaldt aktivitetsområde, hvor datidens kystbefolkning har udført handlinger relateret til bl.a. fiskeri, madlavning, håndværk, ildsteder og lertagning.

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!