Hvad havde Ladbykongen på?

nov 25, 2025

Forskere i vikingetidens tekstiler lagde vejen forbi Ladby for at se nærmere på tekstilrester fra Ladbykongens grav.

Mandag d. 24. november havde Vikingemuseet Ladby besøg af Ulla Mannering (Forskningsprofesser MSO), Charlotte Rimstad (Ph.d. og projektforsker) og Jonas Reventlow Petersen fra Nationalmuseet. De forsker i vikingetidens tekstiler, tekstilproduktion og klædedragt.

Besøget var en del af Ulla Mannerings nye projekt ”Textile Colours in the Viking Age”, hvis mål er at identificere farver og farvestoffer i vikingetidens tekstiler, samt i det hele taget at undersøge vikingetidens brug af farver i den samlede klædedragt d.v.s også farverne i glasperler og andre smykker.

På nogle af de udstillede genstande fra Ladbykongens grav sidder der stadig tekstilrester. De blev nærstuderet og registreret grundigt.

Besøget gav også lejlighed til at tale om en række af de genstande fra Ladbykongens grav, som (endnu) ikke er udstillet i Ladby. Blandt andet resterne af den gravlagtes meget fornemme dragt, der har været udsmykket med såkaldte possementer. Possementer er dekorative elementer lavet af meget tynd sølv- og guldtråd, der er snoet omkring en kerne af silke- eller hørtråd.

Museets formidlingsinspektør Jes Lund-Jacobsen arbejder med at rekonstruere possementerne fra Ladbygraven, og det kræver fingersnilde og tålmodighed. Et lille stykke måler bare ca. 1,6 x 1,6 cm.
Respekt for vikingetidens håndværk!

Tekstilrest fra skibsgraven. Foto: Østfyns Museer
Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Vi har udgravet et såkaldt aktivitetsområde, hvor datidens kystbefolkning har udført handlinger relateret til bl.a. fiskeri, madlavning, håndværk, ildsteder og lertagning.

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!