Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Resterne af en 2500 år gammel skaldyrsmenu?

Klumme til Kerteminde Ugeavis d. 3. april 2024 af Malene Refshauge Beck, museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby.

På markerne nord for Fiskeløkken i Munkebo har man gennem de seneste uger kunnet se en række lange grøfter blive gravet. Odense Havn har planer om at udvide og derfor undersøger arkæologerne fra Østfyns Museer, om der er spor efter vores forfædre på området. I grøfterne har vi fundet spor efter stolper, ildsteder, brønde og gruber. Indtil videre er der tale om en forundersøgelse, der har vist os, at her ligger der vigtige arkæologiske spor. Hvis – eller når – der skal bygges på området, bliver de arkæologiske spor udgravet for på den måde at sikre viden og fund for fremtiden.

Livlig aktivitet i bondestenalderen
Sporene har indtil videre vist os, at der for mellem 2500 og 3000 år siden i bondestenalderen og bronzealderen var livlig aktivitet på marken ved Fiskeløkken. Sporene efter stolper tyder på, at der har stået huse eller hegn på området og en række gruber med forskellig funktion kan fortælle os mere om hvilke aktiviteter, der er foregået.

Man har blandt andet gravet efter ler. Ler var et vigtigt råmateriale, der både blev brugt til huse, hvor væggene var lerklinede og til al den keramik der skulle bruges i en husholdning. De huller der opstod, når man gravede ler, blev efterfølgende fyldt op med affald.

Det vigtige affald
Fortidens affald er en guldgrube af viden for arkæologerne. Det fortæller om hvad man levede af. Hvilke planter man dyrkede, hvilke husdyr man holdt og hvordan man udnyttede naturens ressourcer. Der er blandt andet fundet muslingeskaller i nogle af gruberne. Der er tale blåmusling, hjertemusling og strandsnegle, som alle kan spises. Vi ved ikke om muslingeskallerne er resterne efter måltider, eller om man samlede skallerne for at bruge dem til noget andet, men det håber vi at blive klogere på i forbindelse med en udgravning. Fordi muslingeskallerne indeholder meget kalk, har de været med til at bevare knogler fra andre dyr, og det vil også give os værdifuld viden om, hvad der eventuelt stod på menuen ud over skaldyr. En række jordovne – også kaldet kogestensgruber viser, at man har tilberedt mad på området eller måske øl. Flere brønde har kunnet sørge for vand til det sidste formål.  

Et attraktivt sted at bo
Ved Fiskeløkken ligger der også tre fredede storstensgrave, som stammer fra bondestenalderen og dermed er næsten 5500 år gamle. Arkæologerne fandt da også en enkelt slebet flintøkse i forbindelse med forundersøgelsen, den kan være tabt eller måske ofret til forfædrene, for den lå ikke langt fra langdyssen på Fiskeløkken. Området ved Munkebo mellem Odense og Kerteminde fjord var et attraktivt sted at bo og begrave sine døde. Landskabet gav mange varierede muligheder for at skaffe føde både fra landjorden og fra den lavvandede fjord med nem adgang til mere åbent og dybt vand. Der var også masser af store sten som var velegnede til at bygge dysser og jættestuer af for de første bønder.

Landskabet ved Munkebo har ændret sig meget siden bondestenalderens og bronzealderens bønder og fiskere færdedes i det. De havde udsigt til en lavvandet del af Odense fjord med en række småøer og holme, som beskyttede kystlinjen, og som sikrede et rigt og varieret udvalg af skaldyr, fisk, fugle og vildt.

Lørdag d. 20. april er der mulighed for at høre mere om storstensgravene, og hvad arkæologerne fra Østfyns Museer har fundet ved Fiskeløkken. Det foregår kl. 11.00-12.30. Mødested Fiskeløkken 10, 5330 Munkebo 

Billedtekst: Dronefoto hvor man i forgrunden ser den fredede dysse på Fiskeløkken. I baggrunden bliver der gravet søgegrøfter, og længst væk kan man se Odense Havn og Odense Fjord. Foto: Ditte Madsbøll

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!