Vikingemuseet Ladby slår dørene op for helt nye udstillinger og hyggelige sommer-familieaktiviteter

jun 28, 2021

Som noget helt nyt udstiller Vikingemuseet Ladby en rytterfyrstegrav fra Rosenlund ved Langeskov. ”Den nye vikingegrav” er rekonstrueret sammen med Ladbykongens gravskib i museets kælder.

De originale gravfund fra både Ladbykongens grav og rytterfyrstens grav udstilles samtidig side om side med rekonstruktionerne og giver et fantastisk indblik i vikingetidens absolutte højeste samfundslag.

Afdelingsleder Claus Frederik Sørensen udtaler:

”Det har været vigtigt for os, at man nu kan komme tættere på de prægtige gravfund og virkelig studere de fantastiske detaljer, der ses på fundene. OG det er fantastiske detaljer, hvor vikingetidens kendte mønstre, motiver m.m. nu står helt tydeligt frem. Det er så vildt – og det er helt ok at trykke næsen flad mod glasset for at få det hele med. At man samtidig kan opleve de to rekonstruktioner, fører den besøgende helt tilbage til vikingetiden, og man får virkelig fornemmelsen af at være med ved gravlæggelsen af de to fyrster”.

Dertil har udstillingen ”Ladbykongens verden” fået en ordentligt tur og er blevet fyldt med prægtige vikingetidsfund fund fra hele Østfyn.

Vikingemuseet Ladby

Afdelingsleder Claus Frederik Sørensen udtaler:

”Der er måske lidt en tendens i den danske museumsverden i øjeblikket, at jo færre fund jo bedre, og at det er helt andre parametre, der skal bære vores udstillinger – sådan tænker vi altså ikke. Når man arbejder med vikingetiden, og endda i et område så rig på vikingetidshistorie som Østfyn, skal alle – store som små – have mulighed for at komme tæt på de utroligt smukke og næsten uvirkelige genstande”.

Et museum for hele familien

Museets levende formidling buldrer igen i år derudaf, og store som små har mulighed for en hyggelig og sjov oplevelse i de naturskønne områder ved Kerteminde Nor – helt nede i vandkanten.

Sommerferiens familieaktiviteter – mandag (månens dag), tirsdag (Tyrs dag), onsdag (Odins dag) og torsdag (Thors dag) fra kl. 11.00-15.00. Her kan du og din familie bage fladbrød, skyde med bue og pil og være med i snitteværksted.

Fredag er der kl. 11.00 rundvisning ved museumsinspektøren.

Aktiviteterne strækker sig fra uge 26 – 31.

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Sommerferien 2026 bliver alt andet end kedelig på Vikingemuseet Ladby, hvor hele familien kan fordybe sig i vikingernes fascinerende univers. Alle hverdage i perioden fra 29. juni til 7. august kan både børn og voksne prøve kræfter med fortidens aktiviteter og...

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget helt...

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Fra den 12. juni kan udstillingen Skæbnetråde – kvindeliv i vikingetiden ses på Vikingemuseet Ladby. Udstillingen sætter fokus på kvinders liv i vikingetiden, og i den forbindelse udstiller museet for første gang smykker fra to rige kvindegrave.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!