Et hårrivende fund!

aug 27, 2023

Østfyns Museer får mange detektorfund indleveret hvert år. De fortæller alle en vigtig historie.

I sidste uge blev et særligt ”hårrivende” fund afleveret. Der er tale om et lille smykke – en dragtnål eller fibula – der viser en kvinde, som hiver i sit lange hår. Smykket er blot 4,1 cm højt og 1,8 cm bredt.

Kvindens øjne og næse ses tydeligt, men munden er skjult af en halsring eller måske en krave på den dragt, hun er iført. Håret er arrangeret i en knude på hver side af hovedet, og hun griber fat i det med hænderne.

Hun bærer en fornem dragt eller lang kåbe, der ved halsen er lukket med et stort spænde. Hun har perlekæder i flere rækker på brystet og muligvis en meget lang kæde, der løber helt ned til fødderne. Der kan dog også være tale om en bort – måske af pels – eller anden udsmykning på hendes dragt.

Smykker med hårrivende kvinder er fundet enkelte andre steder i Danmark, men det er første gang, der er dukket et op på Østfyn. Smykket kan dateres til 800 – 900 årene – altså vikingetiden. Nogle tolker den hårrivende kvinde som et billede af gudinden Freja. Men motivet med en person eller figur, der river sig i håret, kendes i mange variationer i vikingetidens kunst.

Så vi river os i håret og overvejer, hvad den lille figur mon symboliserer.  

Læs seneste nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Sommerferien 2026 bliver alt andet end kedelig på Vikingemuseet Ladby, hvor hele familien kan fordybe sig i vikingernes fascinerende univers. Alle hverdage i perioden fra 29. juni til 7. august kan både børn og voksne prøve kræfter med fortidens aktiviteter og...

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget helt...

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Fra den 12. juni kan udstillingen Skæbnetråde – kvindeliv i vikingetiden ses på Vikingemuseet Ladby. Udstillingen sætter fokus på kvinders liv i vikingetiden, og i den forbindelse udstiller museet for første gang smykker fra to rige kvindegrave.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!