Grav fortiden frem i vinterferien

jan 30, 2024

Hele familien kan være med til at udforske arkæologiens mysterier og den østfynske fortid, når Vikingemuseet Ladby slår dørene op for Arkæologisk Værksted mandag til fredag i uge 7.

Hvis du er vild med viden om fortiden og elsker at opdagede begravede hemmeligheder, så har du chancen for at deltage i det Arkæologiske Værksted og prøve din helt egen udgravning i vinterferien 2024.

Arkæologerne i skurvognen er nemlig klar til at hjælpe dig med at grave spændende fynske fund frem af jorden. Og de har en masse vild viden om livet og døden i fortiden, som de brænder efter at formidle.

”Det er en kæmpe fornøjelse at dele arkæologiens hemmeligheder med vores gæster her i skurvognen,” fortæller arkæolog Ane Jepsen Nyborg fra Vikingemuseet Ladby. ”Vi har taget en masse lovende poser jord med hjem fra vores udgravninger i lokalområdet. Måske udgraver man jernalderfund fra Marslev? Måske renæssance fra Kerteminde? Og vi kan godt garantere, at der er fund i alle poserne, men hvilke spændende fund ved vi ikke, før poserne er udgravet med graveske og pensel,” fortsætter Ane Jepsen Nyborg.

Overalt på museet kan børn og voksne udforske fortidens fund og vikingemystik i vinterferien. I udstillingen kan man gå på opdagelse blandt fine arkæologiske fund, finde skeletter fra mennesker og dyr og prøve selv at samle et helt menneskeskelet.

Er man til vikingequiz, kan hele familien også deltage i museets to sjove skattejagter.

Arkæologisk Værksted har åbent mandag d. 12. til fredag d. 16. februar kl. 11.00 – 15.00.

Kom og vær med til at grave fortiden frem –  det er sjovt for både store og små at være “arkæolog for en dag”.

Sted: Vikingemuseet Ladby
Dato: 12. – 16. februar 2024
Tidspunkt: kl. 11.00 – 15.00
Pris: 25 kr. pr. person (voksne skal også købe entrébillet)

Flere nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Sommerferien 2026 bliver alt andet end kedelig på Vikingemuseet Ladby, hvor hele familien kan fordybe sig i vikingernes fascinerende univers. Alle hverdage i perioden fra 29. juni til 7. august kan både børn og voksne prøve kræfter med fortidens aktiviteter og...

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget helt...

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Fra den 12. juni kan udstillingen Skæbnetråde – kvindeliv i vikingetiden ses på Vikingemuseet Ladby. Udstillingen sætter fokus på kvinders liv i vikingetiden, og i den forbindelse udstiller museet for første gang smykker fra to rige kvindegrave.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!