I ULDENS UNIVERS
Aktiviteter med uld for alle aldre i sommerferien
Hver torsdag i sommerferien byder Vikingemuseets frivillige dragtdamer indenfor i uldens univers. Med farverige vikingedragter fortæller damerne om tøj, tekstil og tilvirkning af uld i vikingetiden. Vikingerne anvendte nemlig mange forskellige uld-teknikker som at spinde, tese, væve, nålebinde, filte og farve.
Med hjælp fra damerne kan interesserede i alle aldre selv prøve at være med til skiftende uldaktiviteter.
Kom og vær med hver torsdag kl. 11 – 15 i uge 26 – 33.
det praktiske
Sted: Vikingemuseet Ladby,
Vikingevej 123, 5300 Kerteminde
Tid: Torsdage kl. 11-15 i uge 26-33
Målgruppe: Alle
Pris: Det er gratis at deltage, når entréen er betalt.
Gratis adgang for børn og unge under 18.