Introkursus possementarbejde

En af vikingetidens mest unikke fundgrupper er possementer i guld og sølvtråd. Possementer er flettede tråde af sølv og guldspiraler, som var påsyet klædedragterne, og som blev båret af de absolut rigeste i vikingetiden.

Nu kan du komme på et introkursus arrangeret i et samarbejde mellem Kerteminde Husflid og Vikingemuseet Ladby. Underviseren er museets formidlingsinspektør Jes Lund-Jacobsen. 

På introkurset kradser vi i overfladen af håndværket. Vi får overblik over håndværkets grundprincipper og får en føling med samspillet mellem materialer og teknikker.

Kurset starter med et kort foredrag om possementerne fundet i Ladbykongens grav og i grave fra Birka.

Derefter arbejder vi med fletteteknikkerne; først i snor og siden i tintråd.

Det praktiske

Sted: Vikingemuseet Ladby
Vikingevej 123, 5300 Ladby

Hvornår: Lørdag d. 21. februar 2026
Tidspunkt: kl. 10-15

Underviser: Jes Lund-Jacobsen

Pris: 275 kr. samt materialepris på ca. 100 kr.

Tilmelding via Kerteminde Husflids hjemmeside. Tilmeld jer her.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!