Ladbykongen sætter alle sejl

Lørdag d. 2. maj 2026
Kl. 11-14

Traditionen tro inviterer Vikingemuseet Ladby til folkefest, når vikingeskibet Ladbydragen søsættes lørdag den 2. maj 2026. Der er gratis adgang hele dagen og masser af aktiviteter for store og små. Så tag familien under armen og vær med når “Ladbykongen sætter alle sejl”.

På dagen kan I møde museets frivillige grupper, der arbejder på mange forskellige vikingeprojekter. De står klar med gode historier og smukt håndværk. Kom og hør, se, duft, mærk hvordan de gamle vikingehåndværk bringes til live, eller prøv selv kræfter med vikingernes hverdag i familieaktiviteten ’Viking for en dag.’ Mød museets arkæolog Christoffer, som fremviser oldsager.
Kom på rundvisning kl. 11.30 og 12.30 og få historien om Ladbykongens skibsbegravelse. I kan prøve bueskydning og spydkast (kl. 11-14). I år kommer der også heste til Ladby, så børnene kan få en tur på hesteryg (kl. 11-13).

Mad og drikke

Melder sulten sig, kan I købe mad og drikke fra Urup Dam Oksen, og museumsbutikken er selvfølgelig åben. I museumsbutikken er det muligt at købe varme og kolde drikkevarer samt is og slik.

Det praktiske

Hvor: Vikingemuseet Ladby,
Vikingevej 123, 5300 Kerteminde

Hvornår: Lørdag d. 2. maj 2026 

Kl. 11-14: Mød museets mange frivillige i havegruppe, byggegruppe, guidegruppe, syersker, brodøser m.m.

Kl. 11-14: Mød museets arkæolog Christoffer, der viser oldsager frem

Kl. 11-13: Ponytræk

Kl. 11-14: Bueskydning og spydkast (gratis)

Kl. 11.30 og kl. 12.30: Gratis rundvisning

Kl. 13.50-14.00: Taler og vikingeskibet Ladbydragen søsættes 

Gratis adgang for alle kl. 10 – 16.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!