Ladbykongen ”sætter alle sejl” ved årets store folkefest

apr 14, 2026

Vikingemuseet Ladby inviterer alle til en festlig dag med masser af vikingeoplevelser lørdag den 2. maj 2026, når vikingeskibet Ladbydragen atter søsættes ved museets havn.

Vær med når sæsonen for alvor skydes i gang med arrangementet ”Ladbykongen sætter alle sejl”. Der vil være gratis adgang hele dagen, hvor man kan opleve vikingernes fascinerende verden på nært hold.

Vikingeskibet Ladbydragen bliver traditionen tro søsat ved museets havn ved Kerteminde Fjord kl. 14. Museets mange frivillige er til stede kl. 11-14, hvor de fremviser imponerende håndværk og fortæller om de mange forskellige projekter, som de arbejder med på museet. Arkæologen Christoffer Hagelquist fortæller om gamle fund og fremviser oldsager. Alle interesserede kan komme på gratis rundvisning og høre historien om Ladbykongens skibsbegravelse.
Hele familien kan prøve kræfter med bueskydning og spydkast, man kan få en tur på hesteryg og hilse på museets søde geder. Vil man fordybe sig i vikingernes håndværk og spil, kan man prøve familieaktiviteten Viking for en Dag.

Melder sulten sig, kan man købe mad fra Urup Dam Oksens foodtruck. I museumsbutikken kan der købes kolde og varme drikkevarer samt is og slik.

Dagens program:

Hvor: Vikingemuseet Ladby,
Vikingevej 123, 5300 Kerteminde

Hvornår: Lørdag d. 2. maj 2026
Gratis adgang for alle kl. 10 – 16.

Kl. 11-14: Mød museets mange frivillige i havegruppe, byggegruppe, guidegruppe, syersker, brodøser m.m.

Kl. 11-14: Mød museets arkæolog Christoffer, der viser oldsager frem

Kl. 11-13: Ponytræk

Kl. 11-14: Bueskydning og spydkast (gratis)

Kl. 11.30 og kl. 12.30: Gratis rundvisning

Kl. 13.50-14.00: Taler og vikingeskibet Ladbydragen søsættes 

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Blev stegene godt marieneret for 3000 år siden? Eller havde man fælles dampbad? Det er nogle af de spørgsmål, en arkæolog kan stille sig selv – og omverdenen, når der udgraves kogestensgruber.

Bier i Ladbykongens Landskab

Bier i Ladbykongens Landskab

Der er dette forår blevet opstillet bistader i landskabet omkring gravhøjen her på Vikingemuseet Ladby som en del af et indgået samarbejde med Østfyns Biavlerforening. Bier spiller en vigtig rolle i naturen, da de sørger for bestøvning af blomster og dermed for...

Søde geder og drabelige krigere i påskeferien

Søde geder og drabelige krigere i påskeferien

Påskeferien byder på et sjovt og varieret program med oplevelser for hele familien på Vikingemuseet Ladby. Mød de nye geder i landskabet og bliv tilskuer til den traditionsrige kampdag. Påske i gedefoldenMandag til onsdag i påskeferien kan man møde museets søde nye...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!