Lørdag d. 24. maj 2025 kl. 11 – 14
Ladbykongen sætter alle sejl
Traditionen tro inviterer Vikingemuseet Ladby til folkefest, når vikingeskibet Ladbydragen søsættes lørdag den 24. maj 2025. Der er gratis adgang hele dagen og masser af aktiviteter for store og små. Så tag familien under armen og vær med når “Ladbykongen sætter alle sejl”.
På dagen kan I møde museets frivillige grupper, der arbejder på museets mange forskellige vikingeprojekter. De står klar med gode historier og smukt håndværk. Kom og hør, se, duft, mærk hvordan de gamle vikingehåndværk bringes til live, eller prøv selv kræfter med vikingernes hverdag i familieaktiviteten ’Viking for en dag.’
I kan også prøve bueskydning, spydkast og stenkast (fra kl. 11-14), vores arkæolog Christoffer viser oldsager frem (fra kl. 11-14), og som noget nyt i år kommer der heste til Ladby, så børnene kan få en tur på hesteryg (fra kl. 12-14).
Melder sulten sig, kan I købe mad og drikke fra Urup Dam Oksen, og museumsbutikken er selvfølgelig åben.
Det praktiske
Hvor: Vikingemuseet Ladby,
Vikingevej 123, 5300 Kerteminde
Hvornår: Lørdag d. 24. maj 2025
Kl. 11-14: Mød museets arkæolog Christoffer, der viser oldsager frem.
Kl. 11-14: Mød museets mange frivillige i haveguppe, byggegruppe, guidegruppe, syerske, brodøser m.m.
Kl. 11-14: Bueskydning, spydkast og stenkast (gratis)
Kl. 11.30 og kl. 12.30: Gratis rundvisning
Kl. 12-14: Ponytræk
Kl. 13.50-14.00: Taler og Vikingeskibet Ladbydragen søsættes
Gratis adgang for alle kl. 10 – 16.