Mød Ladbykongens vikinger til Kirsebærfestivalen

jul 4, 2024

Midt under Kirsebærfestivalen i Kerteminde er vikingerne fra Vikingemuseet Ladby draget til byen i Ladbydragen.

Her vil festivalens gæster kunne møde de festklædte vikinger i gaden, hvor de er klar til en snak og deler foldere med rabat-billetter til museet ud til de heldige. Med base ved vikingeskibet Ladbydrage kan byens gæster møde vikingerne iført autentiske dragter, der vandrer rundt i byen.

Mød vikingerne i byens hyggelige gader

Lørdag 20. juli kl. 11-12 og kl. 13-14
Om lørdagen kan man opleve de festklædte vikinger vandre rundt i Kertemindes gader. Klædt i autentiske dragter, vil de være klar til en hyggelig snak og dele foldere med rabat-billetter til Vikingemuseet Ladby ud til de heldige. Deres base vil være ved Ladbydragen mellem Renæssancehavnen og Fjord & Bælt, men de vil også bevæge sig rundt i byen og sprede vikingestemning. Vikingerne vil være til stede i byen fra kl. 11-12 og igen fra kl. 13-14, så sørg for at få en snak med dem og høre om deres fascinerende historie.

Oplev “Ladbydragen” i Kerteminde Havn

Fredag den 19. juli kl. 11-17
Lørdag den 20. juli kl. 11-17

I forbindelse med Kirsebærfestivalen sejler Vikingeskibet ”Ladbydragen” til Kerteminde og lægger til ved havnen mellem Renæssancehavnen og Fjord & Bælt. Her er alle velkomne til at se Ladbykongens eget vingeskib, få en god snak med den gæve vikingebesætning og komme en tur om bord i skibet. Det prægtige krigsskib er en præcis kopi af Ladbyskibet, som en mystisk konge fra Vikingetiden blev begravet i for 1100 år siden ved Kerteminde Fjord.

Vikingemuseet Ladbys frivillige giver således kertemindere og byens gæster en særlig mulighed for at opleve ét af de verdens berømte vikingeskibe, de gamle maritime traditioner og høre om det frivillige arbejde med at passe og sejle det genskabte Ladbyskib.

Læs mere om Ladbydragen her.

En festival for alle sanser

Kirsebærfestivalen i Kerteminde den. 19.-20.-21. juli byder på meget mere end blot vikinger. Det er en fejring af sommeren, fællesskabet og de søde kirsebær, der pryder byen. Så kom og oplev en festival, hvor fortid møder nutid, og hvor der er noget for både store og små.

Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en weekend fyldt med historie, kultur og masser af kirsebær! Se hele progammet her.

Mærk landskabet

Mærk landskabet

Fra toppen af Ladbyhøjen kan man nyde udsigten over Kerteminde Fjord og se helt til Munkebo Bakke. Fra næste år vil en ny smuk bronzeplade på toppen af højen give et overblik over landskabet omkring Ladbykongens grav.

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Blev stegene godt marieneret for 3000 år siden? Eller havde man fælles dampbad? Det er nogle af de spørgsmål, en arkæolog kan stille sig selv – og omverdenen, når der udgraves kogestensgruber.

Bier i Ladbykongens Landskab

Bier i Ladbykongens Landskab

Der er dette forår blevet opstillet bistader i landskabet omkring gravhøjen her på Vikingemuseet Ladby som en del af et indgået samarbejde med Østfyns Biavlerforening. Bier spiller en vigtig rolle i naturen, da de sørger for bestøvning af blomster og dermed for...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!