Klumme af Malene Refshauge Beck, arkæolog ved Østfyns Museer, til Kerteminde Ugeavis.
Nye videnskabelige undersøgelser kaster nyt lys over 40 år gammelt guldfund fra Munkebo.
Ålegræs viser sig at være bronzealderens svar på flamingo-kugler eller træuld. For 2.800 år siden emballerede nogle bronzealdermennesker omhyggeligt en række værdifulde smykker og andre genstande med ålegræs, inden de blev ofret.
I 2025 er det 40 år siden, at det store offerfund fra Lindø med smykker, våben og redskaber af bronze og guld blev gjort. Men i dag har vi nye perspektiver på fortiden og nye metoder til hente viden fra organiske materialer.
Stort og spektakulært fund ved Lindø
I 1985 gjorde man et spektakulært fund ved Lindø i form af et offerfund, som består af et stort antal genstande i bronze og guld. Da offerfundet fra Lindø blev gravet ned for 2800 år siden så landskabet meget anderledes ud, end det gør i dag. Langs kysten lå en række små øer og holme i det lave vand. På en lille holm ud mod kysten af Odense Fjord gravede en flok mennesker et stort lerkar ned. Lerkarret var fyldt med våben og redskaber samt smykker af bronze og guld. De værdifulde ting blev ofret til højere magter eller guder, der skulle sikre at beboerne på det sted, hvor Munkebo ligger i dag, fik den høst, de ønskede, eller havde held med sig, når de sejlede ud på fjorden og videre ud i verden. Igennem hele bronzealderen (1600 – 500 f.Kr.) var det almindeligt at ofre gaver i form af smykker og våben i moser, søer og vandløb eller ved at grave dem ned i jorden.
Det store offerfund fra Lindø vidner om, at man også for næsten 3000 år siden havde langtrækkende kontakter ud i verden, og at der ved Munkebo eksisterede et velhavende samfund. Tin og kobber, som skal bruges når man laver bronze, og guld skulle skaffes langt syd og vestpå i Europa. Det krævede, at folk rejste med både og til fods, og at man havde gode kontakter ude i den store verden.
Ny viden gemmer sig i emballagen
Offerfundet fra Lindø så dagens lys igen i 1985, hvor det blev fundet i forbindelse med etableringen af en gasledning. Der er tale om et af de af de største offerfund fra bronzealderen i Danmark, men det rummer stadig mange uløste gåder.
Selvom det er vanskeligt at se med det blotte øje, er jorden omkring metalgenstandene en guldgrube af viden. Genstandene af bronze og guld var pakket ind i strå og andet plantemateriale og omhyggeligt lagt ned i lerkarret. Planteresterne kan sammen med plantepollen og rester af insekter, der er mikroskopiske, men også meget hårdføre og kan bevares i jorden i tusindvis af år, fortælle meget om, hvordan landskabet så ud. Var der dyrkede marker, engområder med kvæg eller skov, hvilke planter voksede i nærheden eller var det nogle helt særlige, udvalgte planter man brugte i forbindelse med offerfundet?
Usynlige detaljer skal undersøges
Ved at gå helt ned i detaljen og undersøge de bogstaveligt talt usynlige detaljer i fundet, kan vi komme meget tæt på åstedet og selve offerhandlingen og dermed også på de mennesker, der udførte den. Den nye viden kan både bruges til at forbedre og nuancere vores viden om fortiden, men også give ny inspiration for eksempel i forbindelse med naturgenopretning eller biodiversitetsprojekter omkring Munkebo og Lindø. Planterester og rester af andet organisk materiale er nu ved at blive undersøgt grundigere.
Ålegræs som indpakning
De første resultater af de nye undersøgelser, som Østfyns Museer har fået lavet med støtte fra Energi Fyns Vindmøllepulje, viser, at man blandt andet havde brugt ålegræs til at pakke tingene ind i. Det giver god mening, når nu ofringen foregik så tæt på kysten. Vi venter stadig spændt på resultaterne af de andre analyser.
Der findes flere andre fund fra bronzealderen omkring Munkebo. I forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser, museet har lavet ved den kommende udvidelse af Odense Havn, har vi fundet nye spor efter aktiviteter, der sandsynligvis er samtidige med Lindø-fundet.
Foto: TID/Museum Odense. Nogle af de mange genstande fra offerfundet fra Lindø.
