Familieeventyr i påsken – vikinger, bueskydning og kamp

mar 24, 2025

Påskeferien i Ladby bliver alt andet end stille. Tag familien med til Vikingemuseet Ladby den i påskeferien, hvor der er lagt op til historiske oplevelser for både børn og voksne.

Bueskydning og vikingeliv

Har du nerver af stål og et godt øje? Den 14.-15.-16. april kl. 11-15 kan du prøve kræfter med langbuen – et af vikingernes mest berygtede våben. Derudover kan du deltage i bueskydning formiddag og eftermiddag samt høre den dramatiske fortælling om Palnatoke, som ifølge sagnet blev tvunget til at skyde et æble af sin søns hoved.
Som familie kan I også blive “Viking for en dag” alle dage i påskeferien og få en levende introduktion til vikingetidens hverdag gennem sjove og lærerige aktiviteter.

Ladbykongens Kampdag – Vikingeturnering

På skærtorsdag fra kl. 11-16 rykker vikingekrigere ind på museets område til en ægte holmgangsturnering. Det bliver råt og realistisk, når kampgruppen Odd går i duel med sværd, skjold og taktik. Publikum kan komme helt tæt på kampene, både i klassisk duel og i linjekamp, hvor hold kæmper mod hinanden.

Uanset om I kommer for spændingen, historien eller hyggen, er der masser at opleve i Ladby i påskeferien. Museet og fjordlandskabet danner rammen for en påske med både aktivitet og fordybelse.

Praktisk information

Bueskydning: 5 skud for 25 kr.
Viking for en dag: 35 kr. pr. familie
Entré: Almindelig billet – børn og unge under 18 år har gratis adgang
Sted: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, Kerteminde
Læs mere her.

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Sommerferien 2026 bliver alt andet end kedelig på Vikingemuseet Ladby, hvor hele familien kan fordybe sig i vikingernes fascinerende univers. Alle hverdage i perioden fra 29. juni til 7. august kan både børn og voksne prøve kræfter med fortidens aktiviteter og...

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget helt...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!