Søde geder og drabelige krigere i påskeferien

mar 11, 2026

Påskeferien byder på et sjovt og varieret program med oplevelser for hele familien på Vikingemuseet Ladby. Mød de nye geder i landskabet og bliv tilskuer til den traditionsrige kampdag.

Påske i gedefolden
Mandag til onsdag i påskeferien kan man møde museets søde nye geder. Se med, når gederne fodres og hør om deres betydning i vikingetiden. I tidsrummet kl. 11-14 kan man bage sit helt eget fladbrød med gedeost over bål. Der bliver også rig mulighed for at deltage i sjove påskelege –  for eksempel at ”sætte halen på Heidrun.”

Tid: 30. marts – 1. april kl. 10-14
Program: 
10.15: Gederne fodres
11.00-14.00: Bag et fladbrød med gedeost (Pris: 25 kr.)
10.00-14.00: Deltag i sjove påskelege

Ladbykongens Kampdag
Skærtorsdag går det løs, når vikingekrigere fra hele landet mødes til holmgangsturnering i moderne vikingekamp. Med sværd, økser, spyd og skjolde tørner vikingerne sammen, og Ladbykongens gård omdannes til en kampplads. Vær med som tilskuer og kom helt tæt på turneringen.
Turneringen afholdes i samarbejde med den fynske Vikingekampgruppe Odd.

Tid: 2. april kl. 10-14
Program: 
10.00-12.00: Herkampstræning
12.45-14.00: Holmgangsturnering

Prøv også museets faste tilbud Viking for en dag med aktiviteter for hele familien, hvor man sammen kan opleve en lille bid af vikingetidens hverdag.

Foto øverst: Bjarne Lund.

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Vi har udgravet et såkaldt aktivitetsområde, hvor datidens kystbefolkning har udført handlinger relateret til bl.a. fiskeri, madlavning, håndværk, ildsteder og lertagning.

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!