VIKINGESOMMER:
Ferieaktiviteter
for hele familien
Mød vikingerne, hør om vikingetiden og vær med i vikinge-oplevelser for alle aldre.
I kan besøge skydebanen og her prøve bueskydning med vikingebuer samt kaste med vikingespyd. I kan også besøge brødboden og bage lækre, lune vikingebrød over bålet. Er der god tid, kan det være du får lov at hjælpe til med at hugge brænde til bålet. Snitteværkstedet er også et hit blandt børn og voksne, hvor man kan prøve kræfter med snittekniv og friskfældet træ.
Derudover vil der være skjolde og øvelsessværd af træ, så hele familien kan få mulighed for at kæmpe som vikinger.
Skydebanen
Prøv kræfter med bueskydning med kopier af vikingetidens buer samt spydkast med vikingernes kastespyd og se, om du kan ramme plet.
Hvor: Vikingemuseet Ladby
Hvornår: Mandag – fredag
i uge 26 – 32 kl. 11-15
Brødboden
Prøv at rulle og bage dit eget vikinge- fladbrød efter Vikingemuseets originale brødopskrift. Hør om vikingernes brød, korn og kongelige brødpander. Er der tid til det, kan I få lov at hjælpe med at hugge brænde til bålet.
Hvor: Vikingemuseet Ladby
Hvornår: Mandag – fredag
i uge 26 – 32 kl. 11-15
Snitteboden
Prøv kræfter med snittekniv og friskfældet træ. Hør om hvad man snittede i vikingetiden, og hvordan træ var et enormt vigtigt materiale. Trænger I til lidt våbenleg, er der træsværd og skjolde til fri kamp ved snitteboden.
Hvor: Vikingemuseet Ladby
Hvornår: Mandag – fredag
i uge 26 – 32 kl. 11-15