Vandrefortællingen Viking, Vinter og Vætter

nov 14, 2023

Vikingemuseet Ladby viser en vandre-fortælling om vikingernes vinter og jól – med vættejagt for de mindste og vinterhygge for store og små.

På den koldeste og mørkeste del af vinteren havde vikingerne også brug for lys, glæde, varme og hygge – også et ordentligt brag af en fest! Vikingemuseet Ladby inviterer derfor denne vinter indenfor til en hyggelig vinteroplevelse for hele familien.

Besøgende museet kan fra midten af november frem til slutningen januar opleve og blive klogere på, hvad vikingerne lavede ved vintertid og ikke mindst vikingernes måde at fejre jul på.

Jól, som vikingerne kaldte de fester, der blev fejret hen over vinteren, skulle sikre at solen, sommeren og de gode tider vendte tilbage. Det kunne sommetider endog gå blodigt for sig.

Hele familie – store som små – kan følge vandre-fortællingen rundt på museet og finde poster med fortælling.

Et spor er for børn, hvor det handler om at finde vætterne, de små underjordiske væsner, som beboede vikingernes verden og høre, hvad de fortæller om vikingernes jul.
Det andet spor er for voksne og fortæller den rå, brutale og ikke særligt stuerene historie om vikingernes jól.

Voksenruten er bestemt ikke for børn, men begge spor har de samme poster (i forskellig højde), så børn og voksne kan følges ad.

Læs mere om Viking, Vinter og Vætter her.

Det praktiske:

Hvor: Vikingemuseet Ladby
Hvornår: 15. november 2023 – 31. januar 2024
Varighed: ca. 1 time rundt på hele museet
Tilgængelig i museets åbningstid tirsdag til søndag kl. 10-16

Læs de seneste nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Oplev en efterårsferie fuld af våben og besværgelser

Oplev en efterårsferie fuld af våben og besværgelser

I efterårsferien 2026 slår Vikingemuseet Ladby dørene op til hyggelige familieaktiviteter, hvor børn og voksne kan blive klogere på vikingetidens våben og magiske forestillingsverden. Mandag til fredag i tidsrummet kl. 11-14 kan man i det kreative værksted prøve at...

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage på...

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Vi har udgravet et såkaldt aktivitetsområde, hvor datidens kystbefolkning har udført handlinger relateret til bl.a. fiskeri, madlavning, håndværk, ildsteder og lertagning.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!