Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Viking, Vinter og Vætter

 

15. november 2023 – 31. januar 2024

Vikingemuseet viser vandre-fortælling om vikingernes vinter og jól – med vættejagt for de mindste  og vinterhygge for store og små

På den koldeste og mørkeste del af vinteren havde vikingerne også brug for lys, glæde, varme og hygge – også et ordentligt brag af en fest!

Vikingemuseet Ladby inviterer derfor indenfor til en hyggelig vinteroplevelse for hele familien. Besøg museet fra 15. november til 31. januar og bliv klogere på, hvad vikingerne lavede ved vintertid og ikke mindst vikingernes måde at fejre jul på. Jól, som vikingerne kaldte de fester, der blev fejret hen over vinteren. Gode – og nogen gange blodige – fester skulle nemlig sikre at solen, sommeren og de gode tider vendte tilbage.

Følg vandre-fortællingen over hele museet og find poster med fortælling. Et spor er for børn, hvor det handler om at finde Vætterne, de små underjordiske væsner, som beboede vikingernes verden og høre, hvad de fortæller om vikingernes jul. Det andet spor er for voksne og fortæller den rå, brutale og ikke særligt stuerene historie om vikingernes jól.

Voksenruten er bestemt ikke for børn, men begge spor har de samme poster, så børn og voksne kan følges ad.

Det praktiske

Sted: Vikingemuseet Ladby,
Vikingevej 123, 5300 Kerteminde

Tid: 15. november 2023 – 31. januar 2024
I museets åbningstid

Varighed: ca. 1 time – rundt på hele museet.

Én rute er for børn og én er for voksne.

E

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!