Efteråret byder på vikingeforedrag

sep 1, 2023

I efteråret 2023 inviterer Vikingemuseet Ladby indenfor til en række spændende aftenforedrag med den lokale vikingetid i fokus.

Ligesom det var tilfældet i foråret 2023, vil en række af museets inspektører og arkæologer dykke ned i vikingernes historie og hver især præsentere de emner og arkæologiske projekter, de arbejder med, ved tre foredrag på Vikingemuseet Ladby.

Vikingetiden på Munkebo Bakke

Siden 2015 har det stået klart at Munkebo Bakke spillede en vigtig rolle i den østfynske vikingetid. Detektorfund og arkæologiske udgravninger har afsløret spor efter store halbygninger og andre vigtige bebyggelser fra jernalderen og vikingetiden på bakken.

Ved dette foredrag vil arkæolog og museumsinspektør Malene Refshauge Beck præsentere fundene fra udgravningerne på Munkebo Bakke og fortælle om sammenhængen med andre centrale vikingetidsfund.

Tid: Tirsdag d. 3. oktober kl. 17-19
Billetpris:
50 kr. Billetter kan købes her.

Vikingetidens borge og fæstningsværker

Ved dette foredrag vil arkæolog og afdelingsleder Claus Frederik Sørensen dykke ned i fortidens forskellige tilflugtssteder og forsvarsværker.

Allerede i ældre jernalder forsøgte folk at beskyttede sig mod udefrakommende angreb via befæstede landsbyer, tilflugtsborge og fæstningslinjer. Fra vikingetiden kendes tilmed ringborge og befæstede byer og stormandsgårde.

Alt dette præsenterer Claus Frederik Sørensen og bidrager samtidig med viden om sporene efter lokale befæstninger.

Tid: Tirsdag d. 14. november kl. 17-19
Billetpris: 50 kr. Billetter kan købes her.

Vinter og juletid hos Ladbykongen

Glem alt om juletræer, konfekt og røde nisser. I vikingetiden fejrede man ganske vist jul, men en anderledes en af slagsen.

Arkæolog og museumsinspektør Ane Jepsen Nyborg vil ved dette foredrag berette om køllesvingende krigere, politiske magtkampe og menneskeofringer. Men også om juleøl, julemad, julegaver og festlige julegilder, som de fandt sted for over 1000 år siden. Mange af nutidens juletraditioner har nemlig deres rødder i vikingetidens fejringer.

Vær også med til at drikke julen ind med et glad honningsød mjød.

Tid: Fredag d. 8. december kl. 17-19
Billetpris: 50 kr. Billetter kan købes her.

Læs seneste nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Med arkæolog og konservator på arbejde (video)

Med arkæolog og konservator på arbejde (video)

Et såkaldt præparat (en klump jord med en eller flere genstande) blev forsigtigt taget op og bragt til Konservering Fyn, og vi var med, da præparatet blev udgravet…. og hemmeligheder blev afsløret under mikroskopet.

Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited

Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited

Oplev enestående lyskunst med vikingetiden i fokus, når kunstkollektivet Tokyo Blue gæster Vikingemuseet Ladby med værket Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited. Deltag også selv i en workshop og prøv at lave flettet vikingeornamentik med UV-snor. Vores...

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

I skrivende stund er der masser af julerier rundt på Østfyns Museers forskellige afdelinger. Høkeren og Borgmestergården emmer af god gammeldags julestemning, og på Johannes Larsen Museet er julebordene dækket op til højtidsfest, mens Kaffehuset står klar med både...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!