En sommer fuld af oplevelser

jun 20, 2023

Besøger man Vikingemuseet Ladby i sommeren 2023, kan man blive mange oplevelser rigere. Sommersæsonen byder på en lang række vikingeoplevelser for museumsgæster i alle aldre.

Vikingesommer: Ferieaktiviteter for hele familien

Mandag til fredag kl. 11-15 i uge 26-33 kan børn og voksne fra ind- og udland møde vikingerne ved vandkanten og selv prøve at deltage i vikingeaktiviteter.

Årets sommerferieaktiviteter er:

  • Bueskydning på skydebanen
  • Lerværksted i keramikteltet
  • Snitteværksted med knive og friskfældet træ
  • Spydkast med kopier af vikingernes kastespyd
  • Stenkast på den helt nye kastebane
  • Vikingetvekamp med træsværd og skjolde
  • Prøv vikingetøj i Dragtrummet

Børn har altid gratis entré på museet, men ved nogle aktiviteter koster det 20 kr. at deltage.

Som en fast del af museumsoplevelsen kan børn også udforske museet i åbningstiden med de to børnekonkurrencer ”Ladbykongens skattejagt” og ”Blod, vold og døde konger”. Her kan man løse opgaver og deltage i lodtrækningen om fede præmier fra museumsbutikken.

Kom med på gratis rundvisning

Sommeren igennem kan museumsgæster komme med på rundvisning og udforske museet sammen med de frivillige guider. Hver guide har sit vidensområde og brænder for at formidle gode historier om museet, lokalområdet og vikingetiden.

Sommerens rundvisningsprogram:

3. maj – 25. juni:
Onsdag kl. 13.
Lørdag-søndag kl. 11

Uge 26:
Mandag, onsdag, fredag kl. 13
Lørdag-søndag kl. 11

1. juli – 6. august:
Mandag-fredag kl. 13
Lørdag-søndag kl. 11

Rundvisningerne foregår på dansk og henvender sig primært til voksne. Gratis, når entré er betalt.

Vel mødt til en sommer fuld af oplevelser på Vikingemuseet Ladby.

Læs mere om årets arrangementer her.

Flere nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Vikingeaktiviteter for hele familien i sommerferien

Sommerferien 2026 bliver alt andet end kedelig på Vikingemuseet Ladby, hvor hele familien kan fordybe sig i vikingernes fascinerende univers. Alle hverdage i perioden fra 29. juni til 7. august kan både børn og voksne prøve kræfter med fortidens aktiviteter og...

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget helt...

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby

Fra den 12. juni kan udstillingen Skæbnetråde – kvindeliv i vikingetiden ses på Vikingemuseet Ladby. Udstillingen sætter fokus på kvinders liv i vikingetiden, og i den forbindelse udstiller museet for første gang smykker fra to rige kvindegrave.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!