Kom og oplev arkæologien LIVE!

jun 26, 2023

Lægger man vejen forbi Vikingemuseet Ladby fredag den 30. juni og torsdag den 6. juli, kan man komme helt tæt på arkæologien, når arkæologerne udgraver lerkar LIVE på Vikingemuseet.

Tidligere på året var arkæologerne nemlig i Ullerslev, hvor de fandt et ganske særligt værkstedsområde med værkstedsbygning, lerkar, ovne og minedrift efter fint, rent Issø-ler.

Pladsen har nemlig fokuseret på keramikproduktion og stammer fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.)

Derfor blev tre nedgravede lerkar på pladsen taget op med største forsigtighed i såkaldt præparat. Efter flere tusind år i jorden er lerkar utroligt skrøbelige, og det er faktisk sjældent, arkæologerne finder hele lerkar som disse.

Et præparat er, når arkæologer pakker jordklumpen med lerkaret ind i gips & vita wrap. Derefter bliver lerkaret taget med ind på museet, hvor man kan undersøge lerkarrene metodisk og måske deres indhold af mad – eller noget helt andet.

Hvorfor blev disse lerkar gravet ned i undergrunden for 3000 år siden? Hvad har disse lerkar mon indeholdt? Er det sandt, at arkæologer bruger en tandbørste og en teske i deres arbejde?

Alle disse spørgsmål kan du få svar på fredag d. 30 juni kl. 10.00 – 12.00 og torsdag d. 6. juli kl. 10.00-16.00 på Vikingemuseet Ladby. Her vil museets arkæologer udgrave de tre lerkar, fortælle om Ullerslev i bronzealderen og vise hvordan arkæologer arbejder. Kom og kig med!

Hvornår: fredag den 30. juni kl. 10.00 – 12.00 og torsdag den 6. juli kl. 10-16
Hvor: Vikingemuseet Ladby (ved sværdet på stien til gravhøjen)

De tre lerkar blev fundet på udgravningen i Ullerslev og fragtet til Vikingemuseet Ladby i præparat.

Flere nyheder fra Vikingemuseet Ladby:

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Bronzealderens fiskebønder i Munkebo

Vi har udgravet et såkaldt aktivitetsområde, hvor datidens kystbefolkning har udført handlinger relateret til bl.a. fiskeri, madlavning, håndværk, ildsteder og lertagning.

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!