Ladbydragen på sommertogt

jul 18, 2024

Det smukke vikingeskib Ladbydragen stævner ud fra Fyn og sætter kurs mod Jylland d. 21. juli. Skibet er ikke lastet med blodtørstige vikinger, men derimod med 21 dygtige og ihærdige besætningsmedlemmer, der skal navigere skibet i de indre danske farvande.

Årets togt med Ladbydragen går til Samsø med besøg i Langør, besøg ved Kanhavekanalen, Aarhus, Moesgaard vikingetræf, Tunø og så hjem igen til Kerteminde og Vikingemuseet Ladby.

Ladbydragen kommer til Kerteminde torsdag d. 18. juli, hvor det sejler under Langebro mellem 20-20.30. Skibet befinder sig i Kerteminde i forbindelse med Kirsebærfestivalen, hvor der er ’åbent skib’ både fredag og lørdag, så festivalens gæster kan opleve det flotte vikingeskib helt tæt på. Ladbydragen sætter kurs mod Samsø søndag d. 21. juli kl. 9.00 fra Kerteminde Havn.

Følg ’Ladby Skibslaug’ på Facebook og instagram for dugfriske opdateringer fra togtet.

Se sejlplanen for Ladbydragen 2024

Læs mere om Ladby Skibslaug

Om Ladbydragen
Ladbydragen er en præcis 1:1 kopi af Ladbyskibet, og skibet blev bygget i 2011-2016 af egetræ fra den lokale skov. Ladbydragen er næsten 22 meter langt og har plads til 32 roere. Skibets øverste bordplanker er malet i gul og blå linoliemaling, da der er fundet spor af de farver på det originale skib i gravhøjen i Ladby.

Skibet er konstrueret i kølvandet af et forskningsprojekt, som førte en nøjagtig 3D-opmåling af det oprindelige Ladbyskib i gravhøjen. Herefter blev skibet bygget ved brug af arkæologiske undersøgelser af vikingeskibe fra hele Norden og historiske byggemetoder til klinkbyggede skibe, som i 2021 kom på UNESCOs liste over umistelig immateriel kulturarv.

Det 65 kvadratmeter store sejl er lavet af hør, og tovværket er fremstillet af hamp. Det er slået og tjæret med trætjære. Mast, rig og sejl kan også lægges ned, og skibet føres frem for årer. Dette er et særtræk ved vikingetidens unikke krigsskibe.

Byggeriet af skibet blev muliggjort via en større bevilling fra Augustinusfonden og Kerteminde Kommune.

Mærk landskabet

Mærk landskabet

Fra toppen af Ladbyhøjen kan man nyde udsigten over Kerteminde Fjord og se helt til Munkebo Bakke. Fra næste år vil en ny smuk bronzeplade på toppen af højen give et overblik over landskabet omkring Ladbykongens grav.

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Video: 3000 år gamle kogestensgruber

Blev stegene godt marieneret for 3000 år siden? Eller havde man fælles dampbad? Det er nogle af de spørgsmål, en arkæolog kan stille sig selv – og omverdenen, når der udgraves kogestensgruber.

Bier i Ladbykongens Landskab

Bier i Ladbykongens Landskab

Der er dette forår blevet opstillet bistader i landskabet omkring gravhøjen her på Vikingemuseet Ladby som en del af et indgået samarbejde med Østfyns Biavlerforening. Bier spiller en vigtig rolle i naturen, da de sørger for bestøvning af blomster og dermed for...

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!