Tag med i vikingekongen i krig

sep 9, 2021

Ladbykongens Krigerweekend den 25.-26. september 

Endelig – efter 2 års corona-pause – afholder Vikingemuseet Ladby igen Ladbykongens krigerweekend – en oplevelse for både store og små.

Weekenden d. 25-25 september har museet samlet knap 100 kamp-vikinger på museet for at sætte spot på vikingetidens krig og kamp. Vikingekongen, der blev begravet i Ladbyskibet for 1000 år siden, var selv efter alt at dømme en kampvant kriger. Som gravgaver fik kongen nemlig et fuldt kogger med pile, et skjold, en økse og sandsynligvis et mystikomgærdet sværd. På Ladbykongens krigerweekend kan museets gæster derfor opleve både kriger-rundvisninger, familieaktiviteter og kampopvisning.

Museet bliver derfor befolket af vikingekrigere fra hele Danmark, der mødes til en gang længe ventet kamptræning.

I samarbejde med Vikingekampgruppen ”Palnatokes Frie Mænd” bydes publikum velkommen til et ordentligt vikingeslag med sværd, spyd og økser. Dertil kan man komme helt tæt på den kamptræning, der ligger bag vikingernes krigskunst.

Udover det store vikingeslag kl. 12.30 (både lørdag og søndag), vil krigerne løbende træne deres kampkunst gennem forskellige øvelser, konkurrencer og våbenlege.

Samtidig kan museets gæster – store som små – prøve kræfter med bueskydning og spydkast. Det bliver også muligt at høre nærmere om vikingernes våben i museets krigs-formidlingsbod – og for de særligt modige selvfølgelig at prøve at holde et af de frygtelige våben.

Der er normal entré til museet – børn er som altid gratis.

Program (både lørdag og søndag):

10.00 Museet åbner og vikingekrigerne starter deres træning.
10.00 – 16.00 Spydkast og bueskydning (begge aktiviteter er gratis).
11-12.30 & 13.30-15.30 Krigs-formidlingsboden er åben – fortællinger om vikingernes våben og krigskunst.
11.30 Gratis rundvisning med temaet ”Ladbykongen som kriger”.
12.30 Det store vikingeslag.

Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited

Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited

Oplev enestående lyskunst med vikingetiden i fokus, når kunstkollektivet Tokyo Blue gæster Vikingemuseet Ladby med værket Under samme Himmel – Vikingernes kumler revisited. Deltag også selv i en workshop og prøv at lave flettet vikingeornamentik med UV-snor. Vores...

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

I skrivende stund er der masser af julerier rundt på Østfyns Museers forskellige afdelinger. Høkeren og Borgmestergården emmer af god gammeldags julestemning, og på Johannes Larsen Museet er julebordene dækket op til højtidsfest, mens Kaffehuset står klar med både...

Vand og strøm til Ladbykongens geder

Vand og strøm til Ladbykongens geder

Friluftsrådet har netop givet tilsagn om støtte til Vikingemuseet Ladby. Sammen med en bevilling fra Museumsforeningen for Kerteminde og Omegn kan museet nu få lagt vand og strøm ind til Ladbykongens Landskab.

Ladbykongen sætter alle sejl

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!