Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Ullerslevs allerførste industrikvarter

Klumme af arkæolog Christoffer Pelle Hagelquist i lokalavisen Nyborg 20. september 2023

Nord for Ullerslev har vi på Østfyns Museer igennem de seneste tre år haft fornøjelsen af at udgrave det, der kan være Ullerslevs allerførste industrikvarter. Et område, hvor bronzealderens mennesker for over 3.000 år siden har udgravet og brændt ler fra undergrunden.

Omkring år 1150 f.Kr. tog bronzealderfolket området øst for Kertemindevejen lige nord for Ullerslev i brug og benyttede det frem til ca. 800 f.Kr. Perioden dækker overgangen mellem ældre og yngre bronzealder. Efter tre års udgravninger i området tegner der sig nu et billede af et aktivt center for udvinding og forarbejdning af ler. Der er fundet tydelige spor af, at bronzealderens mennesker har hentet ler i området, og af ovne, som vi gætter på har været benyttet til at brænde keramik.

Spektakulær smykkeskat

Vores første interesse for marken nord for Kerteminde udsprang dog af noget helt andet. To detektorførere stødteres te nemlig for tre år siden på en spektakulær smykkeskat, der var blevet gravet ned i marken og glemt gennem 3.000 år, indtil arkæologerne udgravede den i 2021.

Smykkerne repræsenterer en enkelt kvindes smykkesæt, og de var placeret i et lerkar, der var blevet gravet ned på marken. Skatten bestod af et bæltesmykke, der blev båret foran kroppen, og et såkaldt hængekar, der blev båret på ryggen – lidt ligesom en bæltetaske. Desuden var der en stor broche eller dragtnål, som sad på brystet, og rundt om halsen havde kvinden hafttre kraftige bronzehalsringe. Disse smykker har oprindeligt været gyldne og har kunnet reflektere solens stråler. Det har været et flot syn, når kvinden kom gående med sit smykkesæt. Men hvorfor blev disse fine smykker lagt ned i et lerkar og gravet ned i jorden? Det har vores efterfølgende udgravninger måske kunnet kaste lys over.

Heldigt sammenfald

Ved et heldigt sammenfald skulle en del af marken byggemodnes, og museets arkæologer fik derfor lejlighed til at lave en egentlig udgravning på marken i 2022.

Arkæologerne fandt på denne udgravning spor efter lertagningsgruber, forskellige typer af ovne, og små værkstedshytter. Vi fandt også fiskeknogler fra torsk og torskefisk, rørknogler fra pattedyr samt kernehuset fra et æble. Arbejderne har altså fået sund og varieret mad i forbindelse med deres arbejde på pladsen.

Rødler var en vigtig ressource

De arkæologiske spor peger på, at pladsens vigtigste funktion var udvinding af rødler. Rødler ser vi på hver dag, når vi kigger på huse i røde mursten og på tage i rød teglsten. Men allerede for 3000 år siden var man helt bevidst om rødlers gode egenskaber.

Rødler kan være brugt til produktion af de lerkar, man brugte i dagligdagen, til lerklining af huse eller til de digler og støbeforme af ler, der skulle bruges, når bronzestøbere skulle støbe bronze – f.eks. fornemme kvindesmyk- Leret var alt i alt en vigtig ressource i bronzealderens samfund.

Ved endnu et heldigt sammenfald skulle resten af marken også byggemodnes, og arkæologerne kunne udgrave resten af lertagningsområdet i foråret 2023. Her fandt vi et af de tidligste vidnesbyrd for, at kuppelformede ovne – de har form som en gammeldags pizzaovn – havde nået Fyn allerede i begyndelsen af yngre bronzealder. Det ligner altså, at der er udført handlinger, der involverede rødler og ovne, og vi mener ikke, at ovnene har været brugt til stegning af flæskesteg.

Offergave til jorden

Det er nærliggende at forestille sig, at offerfundet med kvindesmykkerne på en måde hænger samme med optagning af rødler og brugen af ovne på pladsen. Måske man gav noget værdifuldt tilbage til det sted, hvorfra man havde fjernet en vigtig ressource i rødleret? Igennem hele bronzealderen var det nemlig almindeligt, at man ofrede smykker, redskaber og våben i bronze i moser, søer og vandløb.

Historien er ikke slut endnu

Ud over fundene fra yngre bronzealder er der også fundet enkelte fund, der kan da til jernalder, huse fra middelalderen samt tørringsgruber benyttet i forbindelse med hørproduktion fra nyere tid. Østfyns Museer fik med disse udgravninger en sjælden mulighed for at undersøge sammenhængen mellem offerfund og de samtidige aktiviteter i området. Vi er stadigvæk i gang med at bearbejde materialet fra disse udgravninger, så historien er slet ikke slut endnu.

Indtil 1. oktober kan man ved Spar i Ullerslev se en udstilling om udgravningerne. Udstillingen vises i Kulturarvsboxen, der er Kulturarv Fyns omrejsende udstillingssted.

Tilmeld

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Vikingemuseet Ladby

Du er tilmeldt!